Hvornår er der tale om individuelle rejser?
Jelling Rejser producerer ikke kun rejser til store grupper, men kan også tilbyde rejser til f.eks. familier, enlige, par eller flere personer, der ikke selv har lyst til at arrangere deres ferie, ikke kan finde rundt i internetjunglen og gerne vil være sikret gennem rejsegarantifonden.
De her viste rejser er pakkerejser, der er baseret på egen transport. Vi er dog også gerne behjælpelige med f.eks. at booke flybilletter eller overnatningshoteller som del af en pakkerejse.
Jelling Rejser har et stort netværk af samarbejdspartnere overalt i Europa. Finder du ikke lige det du søger, er du altid velkommen til at kontakte os for professionel rådgivning og et uforpligtende tilbud.