Rejs trygt - vær forsikret!
Når man har bestilt en rejse, uanset om det er en grupperejse eller ej, bør man undersøge, om man er tilstrækkeligt forsikret. Nogle er forsikrede via deres arbejde, indboforsikring eller kreditkort. Dog går man disse forsikringer på klingen, vil man opdage, at der er stor forskel i dækningsomfang i sammenligning med professionelle rejseforsikringer. Vær her f.eks. opmærksom på, at især kreditkortselskaber normalt kun omfatter rejser, der er betalt med det pågældende kort og at man ikke er tilknyttet en 24 timers alarmcentral. Bemærk også, at gruppeledere ikke er omfattet af det gule sygesikringsbevis, idet de er på arbejde. Her kan tegnes en speciel gruppelederforsikring.
Afbestillingsforsikring
For kun 6% af rejsens pris, kan man sikre sig, at pengene ikke er tabt såfremt man bliver syg inden afrejse.
Rejsesygdomsforsikring
Det er altid ubehageligt at blive syg i ferien. Endnu mere ubehageligt er det, når man bliver så syg, at man ikke kan rejse hjem sammen med gruppen. Tegner man en rejsesygdomsforsikring, er man sikret hjemtransport til Danmark samt at en ledsager kan blive hos/rejse til patienten. En væsentlig overvejelse! Medicin og behandlingsudgifter dækkes af forsikringen, og i nogle tilfælde kan der kompenseres for tabte rejsedage eller ydes en erstatningsrejse. Omkostningerne for en rejseforsikring er så små, så enhver har råd til det.
Farlig sport og skirejser
Jelling Rejser tilbyder normalt ikke rejser, der omfatter farlig sport. Aktiviteterne på vores actionrejser i Tjekkiet, Østrig og Norge hører f.eks. ikke ind under farlig sport. En hel del rejseforsikringer betragter "alt det der er sjovt" som farlig sport. Dermed er man ikke dækket. Tegner man en rejsesygdomsforsikring hos Jelling Rejser, er man fuldt ud dækket. Ved skirejser - her dækker det gule sygesikringsbevis heller ikke - gælder igen andre betingelser, og der kan tegnes særskilte forsikringer til skituren.
Forsikringer kan tegnes direkte hos Jelling Rejser, der arbejder sammen med Gouda Rejseforsikring.
Du kan læse mere om Gouda Forsikringer her!